Faner
XProtect Smart Client har et sæt standardfaner, hvorfra du kan udføre dine daglige overvågningsopgaver.
Nogle af XProtect-tillægsprodukterne har faner, hvis indhold er knyttet til netop det tillægsprodukts specifikke funktionalitet.
Endelig kan visse faner være særligt tilpasset gennem MIP SDK og specifikke for dit XProtect VMS-system. Funktionalitet, som er afhængig af MIP SDK er ikke dokumenteret i den aktuelle manual.
Standardfaner
Hvis nogle af standardfanerne ikke er tilgængelige, skyldes det, at du ikke har de nødvendige tilladelser til dem.

Når du er i live-tilstand, kan du se live videofeeds og arbejde med lyd karruseller, hotspots, Matrix, smart kort, pan-tilt-zoom (PTZ)-styring, digital zoom, uafhængig afspilning med mere.
I afspilningstilstand kan du efterforske optaget video ved at afspille den, starte søgninger fra kameraer eller visninger og så dokumentere, hvad du har fundet, ved at eksportere bevismaterialet. For at beskytte bevismaterialet mod at blive slettet fra databasen kan du også føje bevislåse til optaget video.
I afspilningstilstand giver tidslinjen dig avancerede funktioner til at gennemse optaget video og springe til et bestemt tidpunkt på en bestemt dag.
Du kan også:
- Du kan lytte til lyd, når du er forbundet med bestemte Milestone-overvågningssystemer
- Hvis din XProtect VMS understøtter smart kort, kan du få adgang til kameraerne i dit system i en geografisk grænseflade, som er let at navigere i
- Brug hotspots, digital zoom eller karruseller, naviger i fiskeøjeobjektiv-billeder, udskriv billeder, osv.
Når du er i live- eller afspilningstilstand kan du gå i opsætningstilstand, hvor du kan lave visninger til dine kameraer og andre typer indhold.

Når du ønsker at eksportere videodata, føjer du først de sekvenser, du ønsker at eksportere til Eksportlisten. For hvert element på Eksportlisten kan du derpå ændre tidsintervallet ved at klikke på Starttidspunkt og Sluttidspunkt. Se også Eksporter video, lyd og stillbilleder.
Du kan vælge, hvilke formater, der skal bruges til eksporten, og for hvert format kan du ændre Eksportindstillingerne. Se også Eksportindstillinger.
Når du har klikket på knappen Eksporter, kan du angive et Eksportnavn og en Eksportdestination. Så kan du oprette eksporten.
De eksporter, som du opretter, bliver gemt i den mappe, du angiver i vinduet Opret eksport > i feltet Eksportdestination.Se også Se eksporteret video.

På fanen Søg du kan søge på tværs af forskellige typer af data, som er tilgængelige i dit VMS-system. Dette omfatter:
- Videooptagelser i almindelighed
- Optagelser med bevægelse
- Optagelser med bevægelse i udvalgte områder
- Bogmærker
- Personer
- Køretøjer
- Videooptagelser med alarmer
- Videooptagelser med hændelser
For hver søgekategori kan du anvende filtre til at forfine din søgning.
Fra søgeresultaterne er flere handlinger tilgængelige. For yderligere oplysninger, se Handlinger, der er tilgængelige fra søgeresultater (oversigt).

På fanen Alarmstyring kan du se og reagere på begivenheder eller tekniske problemer, som har udløst en alarm. Fanen viser en alarmliste, en forhåndsvisning af alarmer og et smart kort, hvis et sådant er tilgængeligt.

På fanen Systemoversigt får du et visuelt overblik over den aktuelle tilstand for dit systems servere, kameraer og andre enheder, samt computeren, der kører XProtect Smart Client.
Som standard repræsenterer fliserne Optagelsesservere, Alle servere, Failover-servere og Alle kameraer. Din systemadministrator angiver hvilke fliser og tærskelværdier for hver tilstand.
Her er en beskrivelse af de anvendte farver:
- Grøn: Normal tilstand. Alt kører normalt
- Gul: Advarsel-tilstand. Mindst én af overvågningsparametrene er over den definerede værdi for Normal tilstand
- Rød: Kritisk tilstand. Mindst én af overvågningsparametrene er over den definerede værdi for Normal- eller Advarsels-tilstand
Hvis et felt skifter farver, og du ønsker at identificere, hvilken server eller parameter der har forårsaget skiftet, så skal du klikke på feltet. Dette åbner en oversigt nederst på skærmen. Klik på knappen Detaljer for at få information om, hvorfor status har ændret sig.
Hvis et felt viser et advarselstegn, så fungerer dataindsamlingen muligvis ikke for en af de overvågede servere eller kameraer. Hvis du placerer musen over feltet, så vil systemet vise dig, hvornår det sidst indsamlede data for det relevante felt.