Deling af video med kolleger i din egen organisation
Følgende funktioner er glimrende valg, hvis du vil dele video med dine kolleger i din egen organisation
XProtect Smart Wall
XProtect Smart Wall-udvidelsen er specifikt designet til at opfylde organisationers behov for deling af video. Den er ideel til kontrolcentraler med flere operatører.
XProtect Incident Manager
Brugere af XProtect Incident Manager kan, udover video, gemme alle deres incident-oplysninger i incident-projekter. Fra incident-projekterne kan de holde styr på status for hvert incident og de tilknyttede aktiviteter. På denne måde kan brugerne på en effektiv måde administrere incidenter og let dele solidt bevismateriale forbundet med incidentet, både internt med kolleger og eksternt med myndighederne.
Matrix
Matrix-funktionen er nyttig til at dele live videostreams, når du bemærker et incident. Du og dine kolleger kan sende live videostreams til hinanden gennem delte visninger med Matrix-visningselementer.
Hvis din systemadministrator har defineret regler, kan disse også udløse deling af video, når hændelser finder sted.
Bogmærker, bevislåse og søgning
Du kan søge efter bogmærker og bevislåse. En søgning er hurtigere og mere præcis end at bruge de forskellige funktioner på hovedtidslinjen. Din søgning finder også alle videosekvenser, som er markeret med samme bogmærke eller bevislås.
For at forbedre deling og samarbejde kan du gemme en søgning som en offentlig søgning. En gemt offentlig søgning er tilgængelig for dine kolleger, så de let kan finde markerede videosekvenser.
Kort og alarmer
Både Kort og Alarmer er funktioner, som giver overblik over situationen og mulighed for at dele video. Deling af video er imidlertid indirekte, fordi du skal vælge repræsentationer af kameraer på kortet eller en alarm i alarmlisten for at se videoen.
Når et kamera på et kort indikerer, at der er sket noget, som du skal se på, eller en alarm dukker op på alarmlisten, så er dette udløst af regler, som er defineret af din systemadministrator.