Fejlfinding: Eksporter
Hvis du ser denne advarsel, bruger din aktuelle XProtect VMS AES-256 til kryptering af eksporteret videodata for at overholde FIPS 140-2-sikkerhedsstandarden. Systemet, der blev brugt til at oprette eksporten, bruger imidlertid en anden krypteringsstandard.
For at løse problemet, skal du gøre en af de følgende:
Geneksporter videodata med en opgraderet version af XProtect Smart Client. Versionen skal være den samme som eller nyere end din aktuelle version
Selvom Milestone anbefaler altid at bruge den seneste version af XProtect Smart Client, kan du åbne eksporten med en ældre version af XProtect Smart Client i offline-tilstand
Åbn eksporten på en computer, hvor FIPS-tilstand er deaktiveret. Se også https://docs.microsoft.com/en-us/windows/security/threat-protection/fips-140-validation#using-windows-in-a-fips-140-2-approved-mode-of-operation
Bemærk
Milestone anbefaler, at du beskytter dine data med en adgangskode. For at gøre dette skal du markere afkrydsningsfeltet Krypter med adgangskode i vinduet Eksportindstillinger > XProtect-format.
Der er ikke inkluderet en manipuleringsnøgle i videoeksporten. Enten blev manipuleringsnøglen fjernet, eller også blev videoeksporten oprettet med en separat tredjepartsapplikation baseret på MIP SDK 2020 R2 eller ældre. Hvis manipuleringsnøgle-filen mangler, er det ikke muligt at verificere om videoprojekt-filen er autentisk.
For at løse problemet kan du foretage en eller flere af følgende muligheder:
Anmod om en ny videoeksport og sørg for, at der bliver inkluderet en manipuleringsnøgle
Geneksporter videodata med et tredjeparts-program, som er baseret på MIP SDK 2020 R3 eller senere
Hvis du eksporterer i medieafspiller-format og som en kombineret fil, skal du ikke slette eller omdøbe videosekvenserne i eksportlisten før eksporten er klar. Hvis du gør, så vil de slettede eller omdøbte videosekvenser ikke blive inkluderet i eksporten.
Du skal oprette en ny eksport.