Opdater firmware på hardwareenheder
Bemærk
Tilgængelig funktionalitet er afhængig af, hvilket system du bruger. Se den fulde liste over funktioner, som er tilgængelig på produktoversigtsiden på Milestone-websitet (<link xlink:href="https://www.milestonesys.com/products/software/xprotect-comparison/">https://www.milestonesys.com/products/software/xprotect-comparison/</link>).
Management Client giver dig mulighed for at opdatere firmware på hardware, der er blevet føjet til dit VMS-system. Du kan opdatere firmware for flere hardwareenheder samtidigt, hvis de er kompatible med den samme firmware-fil.
Brugergrænsefladen viser dig direkte, hvis en model understøtter opdateringer af firmware. Du kan også gå til Milestone hjemmesiden for at finde ud af, om en model er understøttet: https://www.milestonesys.com/support/tools-and-references/supported-devices/.
Bemærk
For enheder, der ikke understøtter opdatering af firmware, skal du opdatere firmwaren for en hardwareenhed fra dens webside.
For hardwareenheder med ONVIF-drivere og flere brugerkonti er det kun en administrator af XProtect hardwareenheder med administrative tilladelser, der kan opdatere firmware fra VMS.
Når du opdaterer firmware, vil hardwareenhederne i et kort øjeblik miste forbindelsen til optagelsesserveren.
Når du har opdateret firmwaren, vil resultatet for hver hardwareenhed blive vist på skærmen. For mislykkede ændringer, vil årsagen til fejlen blive vist, hvis hardwareenheden understøtter sådanne oplysninger. Resultaterne logføres også under Serverlogfiler.
Trin:
I ruden Systemnavigation skal du vælge noden Optagelsesservere.
Højreklik på den relevante optagelsesserver eller hardware i oversigtsruden.
Vælg Opdater hardware-firmware. En guide bliver vist.
Følg instruktionerne på skærmen for at fuldføre ændringerne.
Du kan kun opdatere flere hardwareenheder, som er kompatible med den samme firmware-fil. Hardware, der er tilføjet gennem ONVIF-driveren, findes under andet i stedet for producentens navn.
Den sidste side viser resultatet. Hvis systemet ikke kunne opdatere firmwaren, skal du klikke på Mislykkedes ved siden af hardwareenheden for at se årsagen.
Vigtigt
Milestone påtager sig intet ansvar for funktionsfejl på hardwareenheder, hvis en ikke-kompatibel firmware-fil eller hardwareenhed bliver valgt.