Hvordan elementer arbejder sammen med kort
Du kan bruge kortelementer til at arbejde sammen med egentlige enheder på følgende måder:

Placer musemarkøren over et kamera på et kort for at se live forhåndsvisning fra kameraet. Vælg titellinjen for forhåndsvisningen for at vise den som et separat, flydende vindue. Du kan tilpasse det flydende vindues størrelse ved at trække i dets hjørner. Start optagelse: Højreklik på kameraet og vælg Start optagelse i # minutter. Særlige brugertilladelser kan være nødvendige for at bruge denne funktion.
Et fast kamera vises på kortet med en tilhørende visningszone, som angiver kameraets synsvinkel. Bemærk, at vinklen på kortet højst sandsynligt har brug for tilpasning for at passe til kameraets synsvinkel. For at tilpasse vinklen skal du simpelthen trække den til en passende størrelse og position.
Et PTZ-kamera vises på kortet med dertilhørende forudindstillede PTZ-positioner, som er defineret for kameraet på XProtect VMS-systemet. De forudindstillede positioner vises som farvede vinkler, der udgår fra PTZ-kameraets ikon. Hver vinkel repræsenterer en særlig forudindstilling. Bemærk, at vinklerne på kortet højst sandsynligt har brug for tilpasning for at passe til kameraets forudindstillede vinkler. For at tilpasse en vinkel skal du simpelthen trække den til en passende størrelse og position. Hvis et kamera har mere end 25 forudindstillede positioner, så vil ingen vinkler blive vist til at starte med, da de ville være for små til at være brugbare. I så fald kan du tilføje ønskede vinkler en ad gangen ved at trække forudindstillingerne fra det ønskede kamera fra vinduet Elementvælger og ud på kortet. For at gå til en af et PTZ-kameras forudindstillinger skal man blot vælge forudindstillingen på kortet. Dette virker i det flydende forhåndsvisningsvindue, på selve kortet og i hotspot-visningselementer. Se Føj et hotspot til en visning. Alternativt kan du højreklikke på kameraet, vælge PTZ-forudindstillinger og derefter den ønskede forudindstillede position.

Placer musen over en mikrofon. Tryk og hold venstre museknap for at lytte til modtaget lyd fra en mikrofon, eller højreklik på mikrofonen og vælg Lyt til mikrofon. Du kan ikke bruge mikrofoner i kortvisninger i afspilningstilstand.

Placer musen over en højttaler. Tryk og hold venstre museknap for at tale via højttaleren. Du kan ikke bruge højttalere i kortvisninger i afspilningstilstand.

Vælg en hændelse på kortet (se Alarmer) for at aktivere den, eller højreklik på hændelsen og vælg Aktiver hændelse. Når der venstreklikkes på en hændelse, vises musemarkøren kortvarigt som et lyn for at indikere, at hændelsen er blevet aktiveret.

Vælg på en alarm på kortet (se Alarmer) for at se den, eller højreklik på alarmen og vælg Aktiver alarm. Højre-klik for at acceptere alarmen.

Vælg et output på kortet for at aktivere det, eller højreklik på outputtet og vælg Aktiver output. Når du vælger et output, vises musemarkøren kortvarigt som et lyn for at indikere, at outputtet er blevet aktiveret.

En hotzone er almindeligvis farvet, så den er let at genkende. Vælg en hotzone for at gå til underkortet, der linkes til via hotzonen, eller højreklik på den ønskede hotzone og vælg Gå til underkort.
Hvis hotzonen vises med et stiplet omrids, linker hotzonen ikke til et kort.
På nogle XProtect VMS-systemer kan kort fra flere forskellige servere være inddelt i et kort-hierarki. Det kan betyde, at når du vælger en hotzone, er underkortet ikke tilgængeligt, fordi dets server ikke er tilgængeligt. Servere kan blive ikke tilgængelige grundet skemalagt vedligehold eller netværksproblemer. Kontakt din systemadministrator, hvis problemet ikke forsvinder.
En hotzone kan pege på et kort, som du ikke har adgang til. XProtect Smart Client vil give dig besked, hvis det er tilfældet. Da brugertilladelser er tidsbaserede, er det muligt, at du ikke har adgang til et kort, som du kunne bruge tidligere. Dette kan skyldes, at du ikke har rettigheder på nogle bestemte tidspunkter i løbet af dagen eller på bestemte dage i løbet af ugen. Kontakt din systemadministrator, hvis du er i tvivl om dine brugertilladelser.

Plug-in-elementer er kun tilgængelige, hvis de bruges på dit XProtect VMS-system. Eksempler på plug-in-elementer: adgangskontrolsystemer, brandalarmsystemer osv.

Fordi indbyrdes forbundet hardware, der er del af et Milestone Interconnect-system, nogle gange er offline, kan du ofte få en fejlstatus for indbyrdes forbundne hardware-elementer på et kort.