Åbn en visning, og maksimer et visningselement

For at se en live eller optaget video skal du vælge en visning, der indeholder den relevante video.

 

  1. Vælg hovedvisningsfanen.

  2. I ruden Visninger skal du vælge den visning, der indeholder den relevante video.

    Alternativt kan du vælge visningen ved hjælp af * + [genvejstal] + Enter på det numeriske tastatur, hvis visningen har et genvejstal. Hvis du for eksempel vil vælge en visning med genvejstallet 1, skal du trykke på * + 1 + Enter.

    Tildelte numre bliver vist i parenteser før visningsnavnene på ruden Visninger.

  3. Hvis du vil se detaljerne i indholdet af et visningselement, skal du maksimere det ved at vælge visningselementet og dobbeltklikke eller trykke Enter. Dobbeltklik eller tryk Enter igen for at minimere det.

Se Standard tastaturgenveje og Tildel et genvejstal til en visning.