Migrering fra et kort til et smart kort med Kortmigreringsværktøjet
Brug Kortmigreringsværktøjet til at migrere kortbilleder og placeringen af enheder og adgangskontrolenheder fra dit eksisterende kort til et smart kort.
Forudsætninger:
-
Sikkerhedskopier din konfiguration før du fortsætter med kortmigreringen for at undgå en situation, hvor du utilsigtet flytter enheder på smart kortet.
-
For at kunne opsætte et nyt smart kort skal du have mindst én visning med et ledigt visningselement.
-
Du skal have adgang til opsætningstilstand i XProtect Smart Client.
Sådan migrerer du dine elementer fra et kort til et smart kort:
-
På båndet foroven i XProtect Smart Client skal du gå i opsætningstilstand.
-
På værktøjslinjen til venstre for smart kortet skal du klikke på Tilføj en brugerdefineret overlejring eller importer et kort.
-
Placer din markør over den placering på smart kortet, hvor du ønsker at tilføje kortbilledet og klik så for at placere det.
-
I vinduet Tilføj brugerdefineret overlejring skal du angive følgende
-
(Valgfrit) Giv kortbilledet et navn. Hvis du ikke gav kort-overlejringen et navn, vil kortet automatisk blive givet det samme navn som filnavnet på kortoverlejringen.
-
Vælg Maps som din overlejringstype og vælg fra rullelisten det kort, du tilføjer.
-
-
Læs beskeden med informationer. Du skal sikre dig, at din systemkonfiguration allerede er blevet sikkerhedskopieret.
-
Placer den importerede kortoverlejring i en korrekt geografisk sammenhæng på smart kortet. Du kan tilpasse størrelsen, flytte eller rotere kortoverlejringen for at få den til at passe med den rigtige placering eller bygningens layout på smart kortet.
Når du er tilfreds med kortoverlejringens størrelse og placering, skal du gemme ændringerne.
-
Hvis dit kort indeholder adgangskontrolenheder eller andre enheder, skal du vælge om du ønsker at migrere alle elementer eller kun kortbilledet.
-
Hvis du har valgt at importere alle elementer, og nogle af elementerne allerede er blevet føjet til smart kortet, kan du blive nødt til at ændre deres placering. Vælg om du ønsker at beholde den aktuelle placering eller at ændre den.
Når du har foretaget dit valg, vil en Windows Desktop-besked blive vist, for at bekræfte at du nu har tilføjet elementerne.
Gentag denne proces for hvert kortbillede, der skal føjes til dit smart kort. Hvis det er nødvendigt, kan du føje det samme kortbillede til smart kortet igen, for eksempel for at opdatere placeringen af eksisterende elementer på smart kortet.