Forskelle mellem optisk og digital zoom
Zoomfunktionaliteten varierer afhængigt af den type kamera, du bruger. Både faste kameraer og PTZ-kameraer (pan/tilt/zoom) kan zoome, men der er vigtige forskelle mellem optisk og digital zoom.
Optisk zoom
Med optisk zoom flytter kameraobjektivets linser sig for på den måde at vise det ønskede område uden at forringe billedkvaliteten. Hvis du optisk zoomer ind eller ud, vil det også påvirke, hvad der bliver optaget.
Når du ser live video fra et PTZ-kamera, bruger du typisk PTZ-kameraets funktionalitet til optisk zoom.
Digital zoom
Digital zoom simulerer optisk zoom, men den del, der er zoomet digitalt ind på, vil have en lavere billedkvalitet end det oprindelige billede.
Med digital zoom bliver den ønskede del af et billede forstørret ved først at beskære billedet og derefter ændre størrelsen til den pixel-størrelse, som det originale billede havde. Denne proces kaldes interpolation.