XProtect Smart Client
XProtect Smart Client er en desktop-applikation, der er designet til at hjælpe dig med at administrere dine IP-overvågningskameraer. Det tilbyder intuitiv kontrol over sikkerhedsinstallationer ved at give brugere adgang til live og optaget video, øjeblikkelig kontrol over kameraer og tilknyttede sikkerhedsenheder, samt mulighed for at foretage avancerede søgninger på optagelser og metadata.
XProtect Smart Client er tilgængelig i adskillige sprogversioner, den har en brugergrænseflade, der kan tilpasses til de enkelte operatørers opgaver, særlige kvalifikationertencer og autoritetsniveauer.

Du kan skræddersy brugergrænsefladen så brugeroplevelsen passer til omgivelserne ved at vælge et mørkt eller et lyst tema. Den har også arbejdsoptimerede faner og en hovedtidslinje, der gør det let at foretage overvågning.
Ved hjælp af MIP SDK kan brugerne integrere forskellige typer af sikkerheds- og forretningssystemer og videoanalyseprogrammer, som du administrerer gennem XProtect Smart Client.
XProtect Smart Client skal være installeret på operatørernes computere. Administratoren af overvågningssystemet styrer adgangen til overvågningssystemet gennem Management Client. Optagelser, der bliver set af klienter, bliver leveret af dit XProtect systems Image Server-tjeneste. Tjenesten kører i baggrunden på overvågningssystem-serveren. Separat hardware er ikke nødvendig.