Skip to main content

XProtect Management Client

Licenstyper

Last Updated: 3 minute read
Version2026r1
SprogDansk

Der er flere licenstyper i XProtect-licenssystemet.

Basislicenser

Som minimum skal du have en basislicens til et af XProtect VMS-produkterne. Du kan også have en eller flere basislicenser til XProtect-udvidelser.

Enhedslicenser

Som minimum skal du have flere enhedslicenser. Generelt har du brug for en enhedslicens for hver hardware-enhed med et kamera, du ønsker at føje til dit system. Der kan dog være forskel på hardware-enheder, og det afhænger af om hardware-enheden er en Milestone-understøttet hardware-enhed eller ej.

  • Understøttede hardware-enheder

    Generelt har du brug for en enhedslicens for hver hardware-enhed med et kamera, du ønsker at føje til dit system. Enkelte understøttede hardware-enheder kræver dog mere end en enhedslicens. Du kan se hvor mange enhedslicenser dine hardware-enheder kræver i listen over understøttet hardware på Milestone-websitet (https://www.milestonesys.com/support/tools-and-references/supported-devices/).

    For videokodere med op til 16 kanaler har du kun brug for én enhedslicens for hver videokoder-IP-adresse. En videokoder kan have en eller flere IP-adresser.

    Hvis en videokoder derimod har mere end 16 kanaler, så kræves der en enhedslicens for hvert aktiveret kamera på videokoderen - også for de første 16 aktiverede kameraer.

  • Ikke-understøttede hardware-enheder

    En ikke-understøttet hardware-enhed kræver en enhedslicens for hvert aktiveret kamera, der bruger en videokanal.

    Ikke-understøttede hardware-enheder bliver ikke vist i listen over understøttet hardware på Milestone-websitet (https://www.milestonesys.com/support/tools-and-references/supported-devices/).

Hvis du ønsker at bruge funktonen video-push i XProtect Mobile, skal du også bruge en enhedslicens for hver mobile enhed eller tablet, som skal kunne foretage video-push til dit system.

Enhedslicenser er ikke nødvendige til højttalere, mikrofoner og input/output-enheder, som er knyttet til dine kameraer.

Kameralicenser for XProtect Interconnect™

For at køre XProtect Interconnect, skal du bruge XProtect Interconnect-kameralicenser på dit centrale system for at se video fra hardware-enheder på fjernsystemet. Antallet af krævede XProtect Interconnect-kameralicenser afhænger af streaming-aktiviteten på de fjernsystemer, du ønsker at modtage data fra. Kravet er en licens per stream. Det er kun XProtect Corporate, der kan fungere som centralt system.

Licenser til XProtect-udvidelser

De fleste XProtect-udvidelser kræver yderligere licenstyper. Softwarelicensfilen indeholder også oplysninger om dine produktudvidelseslicenser. Nogle produktudvidelser har deres egne separate softwarelicensfiler. Du kan finde flere oplysninger om licenser til produktudvidelser her:

  • XProtect Access (se XProtect Access-licenser)XProtect Access-licenser

  • XProtect LPR (se XProtect LPR licenses)XProtect LPR licenses

  • XProtect Transact (se Før du går i gang)Før du går i gang

Testlicenser

Testlicenser til XProtect VMS-systemer bruges til præsentations- og træningsformål. Du kan få en testlicens på følgende måder:

  • Fra Milestone Customer Dashboard

  • Fra din forhandler

  • Kontakt din lokale Milestone-repræsentant

Bemærk

En testlicens understøtter et begrænset antal kameraer. En testlicens er gyldig i 365 dage til brug med XProtect VMS og seks måneder med XProtect Remote Manager.