Navigation på et kort

Hvis kortet er større end visningsarealet i XProtect Smart Client, eller hvis du har zoomet ind på kortet, kan du panorere i kortet for at se de ellers skjulte områder. Klik på kortet et sted, hvor der ikke ligger elementer, og kortet centreres det sted, hvor du klikkede. Panorer på kortet ved at vælge og trække kortet i den ønskede retning.

Alternativt kan du bruge musehjulet til at zoome. Rul op for at zoome ind eller rul ned for at zoome ud.

Hvis Maksimer kort automatisk er aktiveret, og din kortposition i visningen er en del af en visning med flere visningspositioner, maksimeres kortet automatisk til fuld skærm efter et stykke tid. Hvor lang tid det drejer sig om, defineres på fanen Egenskaber. For at vende tilbage til den almindelige visning skal du dobbeltklikke et sted på kortet, hvor der ikke er elementer.