Eksempel på en HTML-side med knapnavigation

Det er meget hurtigt at oprette en HTML-side med knapper, der kan bruges til navigation. Du kan oprette mange forskellige slags knapper på HTML-siden. I dette eksempel opretter vi blot to typer knapper:

Erfarne brugere kan oprette mange andre typer af knapper ved hjælp af de cirka 100 forskellige funktionskald, der findes i XProtect Smart Client.

I det følgende har vi oprettet to delte grupper i XProtect Smart Client. Vi har kaldt dem Group1 og Group2. Hver gruppe indeholder to visninger, som hedder View1 og View2.

Vi har også oprettet en HTML-side med knapper, der giver brugere mulighed for at skifte mellem vores fire forskellige visninger såvel som mellem live- og afspilningstilstand. Når siden vises i en browser, ser HTML-siden således ud:

HTML-side med knapper til navigation mellem visninger og faner

Vi har gemt HTML-siden lokalt, i dette tilfælde på brugerens C: drev. Når HTML-siden skal bruges til navigation, skal HTML-siden gemmes lokalt for at åbne den i kompatibilitetstilstand. Se Føj en webside til en visning.

Når du gemmer HTML-siden lokalt, så gem den et sted, hvortil du kan definere en utvetydig sti, for eksempel i en mappe på brugerens C-drev (eksempelvis C:\ myfolder\file.htm). Du skal ikke gemme HTML-siden på brugerens skrivebord eller i mappen Dokumenter, da det ikke vil virke, på grund af den måde Windows danner stien til disse placeringer.

Vi importerer derefter HTML-siden til de ønskede visninger i XProtect Smart Client.