XProtect LPR
En Milestone-produktudvidelse, som er designet til at kunne genkende nummerplader i videofeedet fra kameraer.
Hvis du har en LPR-fane i XProtect Smart Client, så har du adgang til funktioner fra XProtect LPR-udvidelsen.
På fanen LPR kan du efterforske LPRLPR er en forkortelse for "license plate recognition" (nummerpladegenkendelse).-hændelser fra alle dine LPR-kameraer og se de tilhørende videooptagelser og nummerpladegenkendelsesdata. Hold matchlister opdaterede og opret rapporter.
Fanen indeholder en liste med LPR-hændelser og en forhåndsvisning af LPR-kameraer. I forhåndsvisningen kan du se video, som er forbundet med oplysninger i LPR-hændelser. Under forhåndsvisningen vises information om nummerpladen sammen med oplysninger fra den match-liste, som den er forbundet med.
Du kan filtrere hændelseslisten i forhold til tidsrum, landemodul, LPR-kamera, match-liste eller nummerpladetype. Brug feltet Søg efter registreringsnummer til at søge efter en bestemt nummerplade. Som standard viser denne liste LPR-hændelser fra den sidste time.
Du kan specificere og eksportere en rapport om relevante hændelser som PDF.
Du kan lave opdateringer til de eksisterende match-lister ved at bruge funktionen Match-liste.